Test og tilsyn
Skolens lærere benytter tests, prøver og andre standpunktsundersøgende teknikker som en del af deres undervisning, navnligt i nøglefagene dansk, matematik og engelsk. Disse afprøvninger er vigtige redskaber for lærerene i arbejdet med at tilrettelægge så målrettet og individuelt tilpasset undervisning som muligt. Desuden benyttes tests til at afdække specifikke indlæringsvanskeligheder, så der så tidligt som muligt kan sættes ind med f.eks. specialundervisning.
Lærerne benytter desuden resultaterne af disse tests, når de ved skole-/hjemsamtaler drøfter elevernes standpunkt med de enkelte elevers forældrene.
Tests og prøver er således en naturlig del af lærernes interne arbejdsredskaber. De er derimod ikke en del af skolens offentlige formidling af skolens formåen, og der offentliggøres derfor aldrig resultater fra sådanne test og prøver. Kommende forældre og andre med interesse i at kende til skolens faglige niveau kan læse de tilsynsrapporter, som skolens eksterne tilsynsførende udarbejder hvert år.
Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at en central del af skolens formål er at bibringe eleverne færdigheder så som demokrati, tværfaglighed, undersøgende projektarbejde og kreativitet, der ikke egner sig vel til afprøvning gennem tests. Langt bedre er det, at opleve børnenes beredskab og evner når de har gået på skolen nogle år.
Tilsynsførende
Skolen har en tilsynsførende, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Den tilsynsførende skal tilse at skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.