Hjemkundskab
Hjemkundskab er en integreret del af emneundervisningen.I indskolingen har børnene emne om kroppen, hvor sundhed og ernæring indgår.
I 3. klasse ligger et 3-ugers restaurations-emne, hvor undervisningen i samtlige timer inddrages til hjemkundskab: opskrifter, planlægning og udførelse af indkøb, madlavning, indretning af restaurant i klasselokalet samt servering for samtlige børn og voksne på skolen.
I undervisningen indgår økonomi, hygiejne og opbevaring af fødevarer, sammensætning af en sund menu, vurdering af æstetisk anretning.
Desuden inddrages det tværkulturelle perspektiv, idet restauranti-undervisningen hvert år har et land som tema
Hvert efterår har skolen en ”Æbledag” for alle elever. Her undervises i æblets kulturhistorier, presses æblesaft, bages æbletærter, læses fortællinger om æbler samt lavet billeder af og med æbler.
Til højtider arrangeres julefrokost/påskefrokost i klasserne med forskellig vægt på, om børnene laver mad på skolen eller medbringer hjemmefra. Desuden bages der julebag og snakkes om julens krydderier og dets historie.
På de årlige lejrskoler sammensætter børnene menu hjemmefra. På lejrskolen laver børnene maden, rydder af bordene og vasker op.