Drama
Formål og fagbeskrivelse
Mindst en gang - men oftest to gange årligt laver hjemmegruppeme teater. 1. & 2. klasse samt 3.& 4. klasse laver desuden fællesteater.
Teater er en udvidet samarbejdsopgave, en integrering af musik, rytmik, værksted, drama og dansk, teater er sjovt og lærerigt.
Slutmål:
I teater udtrykker eleverne sig med både krop, billeder og lyd. Det er vigtigt at prøve mange udtryksformer som en del af den alsidige personlighedsudvikling. eleverne har mulighed for at opleve sig selv og andre i nye roller. Det styrker indlevelsesevnen og giver mulighed for at vise sine skjulte talenter.
Teater-aktiviteterne er med til at sikre at vi når vore overeordnede mål, bla. mht. at eleverne skal kunne udtrykke sig alsidigt, skal blive i stand til kritisk at vurdere deres egen formåen, alene og i samspil med andre, og skal kunne indgå i et forpligtende fællesskab, hvor der er rum for individuel meningsudfoldelse indenfor fællesskabets ramme.
Praksis:
Forestillingerne er ofte - navnligt i de mindre klasser - bygget op over en lærerbestemt ramme som eleverne digter handlingen ovenpå.
Det kan, udover mere almindeligt drama, for eksempel også være "Dukketeater", "mime-teater" osv. Ofte vælges forestillingens tema af eleverne, men andre gange er teaterets tema givet af et emne klassen har arbejdet med, og hvor teateret udgør en afsluttende del af emneforløbet.
Eleverne bidrager med og afprøver mange dele af forestillingen gennem skrivning af dialoger, improvisation osv. og viser ofte kun en lille del for publikum. Teater er en stor fællesoplevelse for klassen og på tværs af klasserne (for de 2 fællesteater forløb).
Stykkeme vises for hele skolen i fællestimen om fredagen. Forældrene har oftest også mulighed for se stykket.
Drama i sammenhæng
Under teaterforløb trækker eleverne på evner fra flere andre fag. Musik og Rytmik er næsten uundgåelige bestanddele af teaterfremstillingen, og der trækkes også ofte på elevernes evner fra værkstedsfagene. Under udarbejdelsen af forestillingens drejebog skal eleverne, på relevante skoletrin, selv skrive synops og dialoger, og i 5. klasse skal teaterstykket nogle gange foregå på engelsk.
Teater er desuden af og til sammenkoblet med et emne-forløb, hvor teater-forestillingen udgør en fin afslutning på forløbet.
Eksempler