Demokrati og fællesskab

Sigtet med skolens Børnedemokrati

Formålet med undervisningen i Børnedemokrati er at styrke elevens evne til at forstå, deltage i, og medvirke til at forme det demokratiske samfund.

Demokrati forstås dels som en debatform der fordrer ytringsfrihed og offentlighed, og dels som en regulering, der fordrer accept af flertalsbeslutninger men også hensyn til mindretal.

Slutmål:

fremstille en sag for fællesskabet
tage selvstændig stilling i en sag
forstå og benytte ytringsfriheden - pligten til at lytte respektfuldt til andre, og retten til selv at blive hørt
stille spørgsmål til en sag
stille forslag til beslutning
sikre offentlighed om sag & beslutning (referatskrivning)
forstå beslutningers legitimation (Hvem har taget den, på hvilket grundlag, med hvilken autoritet)
acceptere og følge fællesskabets regler & beslutninger
deltage i udarbejdelsen af regler (udvalgsarbejde)
kritisere reglerne på en saglig facon
forstå, og udvise hensyn overfor mindretal og anderledes tænkende

Praksis:

Undervisning i Børnedemokrati foregår på to fronter: Demokrati som debatform trænes førsrt og fremmest i skemalagte timer, mens demokrati som regulering også, og i høj grad foregår gennem skolens håndhævelse af fællesskabets regler og i forbindelse med anden undervisning og aktiviteter på skolen.

3 Principper for undervisningen

Praksis-orienteret. Skolens tilgang til demokrati er praksis-orienteret. Eleverne lærer først om demokrati ved at deltage i praktiske demokratiske øvelser, for senere at blive præsenteret for demokratiets principper.

Gradvis. Eleverne deltager i demokratiet fra få uger efter skolestart, men deres engagement i de demokratiske processer etableres gradvist. Således bliver eleverne først inddraget aktivt på børnemøder i den enkelte klasse, for siden at skulle bidrage aktivt på "Plenum",- hele skolens fællesmøde.

Konkret. Skolen forsøger gennem undervisningen at etablere en konkret sammenhæng mellem demokratiet og skolens dagligdag. Derved erkender eleverne demokratiets styrke, og ikke blot demokratiets træghed. Eksempelvis skal eleveren selv formulere regler for snebolds-kastning om vinteren. Kort efter den første sne er faldet, vedtager eleverne på plenum efter en åben debat et sæt snebold-regler, som alle skolens elever og lærerer derefter følger og håndhæver resten af vinteren.

Undervisningens indhold

Eleverne træning i demokrati gennem en række aktiviteter i forskellige elevmæssige grupperinger. Samlet set møder eleverne således demokratiet i mange sammenhænge, og vender sig derigennem til de demokratiske spilleregler og den demokratiske process.

Demokrati i børnenes hverdag

Skolens undervisning i demokrati er praksis-orienteret, og det betyder, at mange af de aktiviteter eleverne deltager i, indgår i skolens undervisning i demokrati. Der er navnligt 4 områder, hvor eleverne møder, og trænes i elementer af demokratiet og dets spilleregler:

Morgenmødet

Når klokken ringer om morgenen, samles eleverne i klassen til et morgenmøde. Her finder en vigtig, målrettet træning i at blive hørt, og at lytte til andre sted, nemlig "Sige-vise-runden". Elever får på skift ordet, og skal - uden at blive afbrudt eller forstyrret - fortælle en beretning for klassen, typisk på basis af en ting de har med hjemmefra, f.eks. en genstand fra en rejse.

Børnemøde

Der er skemalagt timer til ugentlig afholdelse af "børnemøder" i hjemmegrupperne, hvor klassen debaterer emner udfra en dagsorden og med en elev som dirigent. På senere klassetrin føres referat af mødets debat og beslutninger.

Børnene lærer at tage stilling og udvikle selvstændige meninger, og derigennem oplever de, at det er muligt at få indflydelse på deres hverdag.

Plenum

En gang om ugen afholdes der et fællesmøde i salen for Lilleskolens børn og personale. Dette er et formelt møde med dagsorden, dirigent, referenter osv. Her trænes eleverne i at tage emner op og tale til en stor forsamling. Plenum er øverste myndighed for en række beslutninger, som elever og lærere i fællesskab beslutter og gennemfører, så som boldbaneregler, sneboldsregler, indkøb af bøger & redskaber, "Kiksen" osv. Skolens elevudvalg nedsættes også af Plenum, og rapporterer til Plenum, og Plenum fremstår derfor som den øverste demokratiske institution i elevernes hverdag og i deres direkte skoledemokrati.

Udvalg

Plenum nedsætter hvert år en række udvalg. Alle elever skal deltage i udvalgsarbejdet. Udvalgene holder skemalagte møder, og skal varetage nærmere bestemte områder af de af skolens driftopgaver der er udlagt til børnedemokratiet. I udvalgene skal eleverne for eksempel forberede beslutninger til næste plenum, eller implementere beslutninger fra tidligere. De skal tilrettelægge drift og vedligehold eller planlægge fællesaktiviteter. På denne måde trænes eleverne i praktisk "lovforberedende" og "udøvende" arbejde der udspringer af børnedemokratiet, og de får direkte syn for sammenhængen mellem dagligdag og demokrati.

Udvalgene består af medlemmer fra alle skolens hjemmegrupper og en voksen. Udvalgene behandler problemer og skitserer løsningsmuligheder og ideer.