Dansk

for den mundtlige del :

• At børnene kan udtrykke følelser, tanker og holdninger.
• At børnene kan fremføre deres synspunkter og argumentere for dem.
• At børnene kan lytte til og respektere andres meninger.
  

for skrivning :

• At børnenes skrivelyst og -evne udvikles.
• At børnene gennem leg og kreativt arbejde med sproget lærer at formulere og udtrykke sig skriftligt

for læsning :

• At børnene bliver gode til og glade for at læse.
• At børnene får mange læseoplevelser og lærer at analysere, forstå og forholde sig til indholdet af forskellige tekster.

Det er  tilliden til egne evner som giver motivation og lysten til at lære. I samspil med hinanden, ved arbejde og meningsudveksling, lærer vi.

Trinmål efter 2.klasse:

Fra indslusning til 2.klasse vægter vi at børnene tilegner sig kundskaber og færdigheder der gør at de kan:

• Læse ukendte alderssvarende tekster både fag- og skønlitteratur
• Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
• Have kendskab til de enkeltes bogstavers forskellige lyde
• Bruge elementære læsestrategier
• Læse forberedte tekststykker op
• Lytte til andres oplæsning af tekster
• Udtrykke forståelse af tekster
• Gengive tekster i dramatisk form
• Læse egne tekster op i større og mindre grupper
• Læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.
• Stave til lydrette og hyppigt anvendte ord
• Skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
• Udtrykke sig skrifligt ved at stave efter analytisk princip(børnestavning)

Slutmål efter 5.klasse:

Fra 3.- 5.klasse vægter vi at børnene tilegner sig kundskaber og færdigheder der gør at de kan:

• udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og fremlæggelse
• give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
• bruge visuelle hjælpemidler
• lytte aktivt og følge op med spørgsmål
• fungere som ordstyrer i større og mindre forsamlinger
• læse sikkert og med forståelse
• læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
• oversigtslæse og punktlæse
• fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat
• læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
• kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
• vide at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i
• kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form
• søge information på forskellige måder
• skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
• skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
• følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster
• bruge ordbog
• bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster
• bruge illustrerende billeder i egne tekster
• skrive sammenbundet håndskrift
• skrive på computer, samt hente og gemme dokumenter
• give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål

Undervisningsplan

Indslusning - 2. klasse

Indslusningen.
I indslusningen fokuserer vi på leg med sproget.. Vi skaber opmærksomhed om sprogets lyde, ved at arbejde med rim, remser, rytme og musik.
Der arbejdes med fonologisk opmærksonhed som er arbejdet med at koble bogstavlyd og bogstavsymbol. Vi bruger håndfonemer så man motorisk støtter indlæringen af bogstavlyd og symbol.

1. klasse. 
I 1. klasse fortsætter vi  med at gøre børnene bevidste om bogstavernes lyde.Læseforskningen har påvist, at det er vigtigt at kunne skille et ord i lyde og samle ord ud fra enkelte lyde  for at kunne læse en tekst. Dette analyse og syntesearbejde bliver trænet fælles og individuelt.  Børnene finder de lyde de kan høre i ord som de vil skrive f.eks kan ordet mappen af børnene staves: MABN, for det er de lyde børnene kan høre. Dette kaldes børnestavning. 

2. klasse.
I løbet af 2. klasse befæstes de grundlæggende færdigheder, og det sproglige udtryk udbygges.
Det er stadig den eksperimenterende skabende proces, som er vigtigst, mens  korrekt stavning stadig ikke er det vigtigste.
På læseområdet er de fleste børn i løbet af 2. klasse nået til en helhedsforarbejdning af indhold, mens andre stadig er på analyse / syntesetrinnet.
For at styrke læseudviklingen har børnene et tre ugers læsekursus, hvor de arbejder på eget niveau.
I årets løb læses letlæsningsbøger, som anmeldes for de andre børn. Det er en god måde at arbejde med indholdsforståelse.

3-5. klasse:

I de tre ældste grupper har undervisningen stadig sin basis i emner og projekter.

Orienteringsfagene og kulturelle emner indgår i  tværfaglige emner i hjemmegruppetiden.
Børnene lærer om kilder, kildekritik, og om hvordan man skaffer sig oplysninger. I denne fase bruger vi de lokale biblioteker og faktasøgning på internettet, i aviser, tidsskrifter og diverse opslagsbøger samt ved besøg og forespørgsler ude i ”Den store Verden”.

Eksempler på tværfaglige emner: vulkaner og jordskælv, bakterier, historiske emner, skabelsesmyter. elektricitet, børnekonventionen, nordens lande, Arkitektur, Slægtsemne
Nogle emner tager dediceret udgangspunkt i danskfaget  genrearbejde: Tegneserier, Eventyr, Krimi eller Fantastiske fortællinger.
I de tre ældste grupper er det vigtigt, at læsningen konsolideres og automatiseres og at læsetempoet øges. Derfor skal børnene læse meget, både fælles og selvstændigt. I teatermanuskripterne skrives og læses netop i den vekselvirkning mellem det individuelle og det fælles. 

Vi har læsekursus af ca. en måneds varighed i både 3. og 4. klasse.
Skriftligt arbejder vi stadig med det kreative udtryk, at digte og skrive historier, og børnene begynder at skrive stile i 4. og 5. klasse delvis som hjemmearbejde. Børnene skriver referater fra børnemøder og plenum,
Børnene arbejder desuden med at udtrykke sig i ikke fiktive tekster på plancher, i fagtekster og rapporter fra erhvervspraktik og skolepraktik.

Processkrivning er et vigtig redskab, til at lære om sproglige virkemidler og om tekstens kommunikative værdi. Her skal man kunne forholde sig til og give respons til andres tekster og modtage respons. Med computerne er der optimale muligheder for at arbejde med proceskrivning.

Praksis

Vi bruger ikke et læsebogssystem.
I vores danskundervisning har vi valgt ikke at bruge et system, som binder os til bestemte forløb i danskundervisning. Det harmonerer ikke med vores praksis, som er en vekselvirkning mellem kurser i fagdiscipliner – og emnearbejde. Dette kræver indgående kendskab til normaludviklingen. Vi har undervist i mange år på denne måde og har gode erfaringer med det.

Vi bruger andre almindelige undervisningsbøger, f.eks. letlæsningsbøger, fagbøger og skønlitteratur, arbejdshæfter til træning af f.eks. stavning eller håndskrift.

Emnearbejde.
I emnerne arbejder vi med børnenes egne tekster, skrevet på baggrund af egne
eller gruppens oplevelser og erfaring. I dette arbejde tilgodeses børnenes sproglige udvikling og de bliver bevidste om skrivesprogets muligheder. Ved at arbejde selvstændigt i emner får børnene mulighed for at være medskabende. For at understrege at en tekst har en kommunikativ værdi, bliver materialet formidlet enten til klassen, til hele skolen, til hjemmene eller til nogen udenfor skolen. Børnenes produkter og formidling af disse har en central funktion på vores skole.

Formidnling.
En meget vigtig del af danskarbejdet i alle grupper, lige fra indslusningen, er arbejdet med formidling.
Børnene lærer at videregive deres erfaringer, viden og oplevelser fra emnerne til andre i tale, skrift, billeder, video og teater eller ved foredrag. Det kan foregå i små grupper, for hele klassen, for forældrene eller for hele skolen alt efter emnets og opgavens karakter.

Evalueringsformer.
Med 18 børn i hjemmegruppen har læreren gode muligheder for at følge det enkelte barns udvikling. De faglige prøver og tests er derfor et supplement til den viden, som hjemmegruppelæreren allerede har om børnenes udvikling i læsning og skrivning. Skolens lærere har i mange år benyttet sig af faglige prøver og tests, som et led i arbejdet med danskundervisningen

Fra og med 1.kl. tages der gruppeprøver i læsning. I de to ældste grupper tages der evt. prøver i stavning. Prøverne tages af hjemmegruppelæreren og en testlærer. Viser en prøve usikkerhed hos et barn, er det muligt at hjemmegruppelæreren i samråd med en specialundervisningslærer foreslår en individuel læseprøve.