Billedkunst

Lewis Hyde, 1993, oversat

eller: Det, at beskæftige sig med billeder, er et erkendelsesområde.  

I skolen beskæftiger børnene sig med billeder, både når de selv skaber billeder og når de bruger billeder i alle mulige sammenhænge. Maler, tegner, laver collager, former med ler, laver figurer i gips, filt, skrammel og andre materialer, bygger arkitekturmodeller, ser på billeder, snakker om billeder, udstiller, fotograferer, bytter billeder, forærer dem væk, har dem på tøjet. Billeder skal forstås med et bredt billedbegreb, såvel flade som rumlige og elektroniske billeder. Altså alt fra Matisse til børnetegninger, tegnefilm, legoreklamer, arkitektur, computerspil og Pokemonkort.

Når børnene udtrykker sig visuelt, bruger de deres billedsprog, både når de selv laver billeder, og når de betragter deres egne og andres. Det betyder for lilleskolens billedundervisning, at det billedsprog, som børnene hver især møder med i skolen, tages alvorligt, stimuleres og videreudvikles gennem undervisning.

Børnene lever i en visuel kultur og en af lilleskolens opgaver er at undervise børnene i at blive bevidste brugere af de mangeartede billeder, som de omgiver sig med til dagligt. Vi støtter derfor børnene i at blive bevidste om forskellige billeders virkemidler, både deres egne og andres. Vi arbejder i undervisningen med, at det visuelle har forskellige muligheder: Billeder kan for eksempel udtrykke indre forestillinger som glæde, sorg; de kan være smukke, grimme, chokerende; de kan være blikfang, de kan være reklame for noget, de kan være dokumentation og meget andet.

Vi støtter børnene i at blive bevidste billedbrugere ved at undervise dem i, at de kan se på billeder med flere forskellige blikke og i at det blik, som de bruger til at betragte et billede med, har betydning for deres personlige oplevelse af billedet.

Formål

Billeder giver et rigere liv. Med vores undervisning tilstræber vi, at børnene får indsigt, erfaring og oplevelser med det visuelle, så billedverdenen åbner sig for børnene og at børnene dermed selv åbner sig for billeder af forskellig slags.

Slutmål

Lilleskolens slutmål for billedkunstundervisningen er, at børnene har fået mulighed for at:

• tilegne sig en række teknikker.  Med tilegne mener vi, at børnene er  fortrolige med at bruge teknikkerne og at de er i stand til at vurdere teknikkernes virkemidler til at udtrykke det, som de ønsker at udtrykke visuelt
• bevare glæden ved selv at lave billeder 
• få et bredt billedbegreb, der omfatter såvel kunstens billeder som reklamens og populærkulturens billeder     
• blive bevidstgjort i at bruge billeder og i at ”læse” billeder
• lære at der er flere forskellige blikke i spil, når man betragter billeder
• få indblik i fællestræk mellem deres egne og fin- og populærkulturens billeder
• oparbejde et brugbart ordforråd til at tale om billeder
• afprøve forskellige præsentationer af deres egne billeder for andr
• kende til forskellige kulturers billedformer
• kende til institutionen kunstmuseum og til, hvordan man opfører sig på museer

Undervisningsplaner

Vi har skemalagt billedkunstundervisningen forskelligt i indskoling og mellemgruppe.

Indslusningen, 1. og 2. klasse

I indskolingen er billedfaget ikke særskilt skemalagt. Hjemmegruppelæreren har ansvaret for, at feltet tilgodeses. Det kan være som enkelttimer, det kan integreres i børnenes emnearbejde eller det kan være udgangspunkt for et emne. F.eks. farvelære.

Børnene møder i skolen med et personligt billedsprog til at udtrykke sig med og med forskellige indblik i at aflæse billeder. Dette billedsprog udvikles, forfines og bevidstgøres gennem undervisning, hvor der tegnes, males og formes og hvor læreren i processen taler med børnene om deres billeder.

På disse klassetrin arbejder vi med at skabe en fælles forståelse for, at det, som børnene laver, er individuelle og personlige udtryk. Børnenes billeder er med til at skabe klassens kultur.

3., 4. og 5. klasse

I 3., 4. og 5. klasse er billedkunsttimerne skemalagt efter kl. 12.30 en gang om ugen i værkstedet. Det betyder, at billedarbejdet bliver adskilt fra den øvrige undervisning og får sin selvstændige didaktik med længere forløb, hvor processen skal kunne afbrydes og genoptages ugen efter.

Læreren stiller opgaver, som alle børn skal løse. Det sikrer børnenes materialekendskab og det udfordrer børnene til at prøve sig selv af indenfor sikre rammer som afsæt for eksperimenter. Desuden giver en fælles opgave mulighed for at tale fælles om billederne og om kvaliteterne i de forskellige måder, som opgaverne bliver løst på. 

Vores billedbegreb omfatter både flade, rumlige og elektroniske billeder. Også design og arkitektur indgår i billedbegrebet

Vi har ikke lagt os fast på et undervisningsrepertoire. Opgaverne kan være iagttagelsestegning, fabuleren, illustration, et tema, en teknik, en kunstretning, en parafrase m.m.

Når vi taler om billederne, foregår det i tæt tilknytning til det oplæg, som børnene har arbejdet efter. Hvis opgaven er at male mange forskellige grønne nuancer i et billede med forskellige penselstrøg, er det de grønne nuancer og penselstrøgene, vi kigger efter, ikke om  f. eks. perspektivet er mere eller mindre korrekt. Hvis opgaven er at udtrykke bevægelse i en lerfigur, er det bevægelsen, vi kigger efter og hvis figuren har mange detaljer, taler vi om deres betydning for bevægelsesudtrykket. Hvis opgaven er at lave en collage af en engel, snakker vi om, hvordan konventionen for en engel er og kigger på, om den er fulgt eller med vilje twistet i de collager, som børnene har lavet.

På disse klassetrin inddrages kunstens og populærkulturens billeder for at præsentere børnene for forskellige udvalgte billedudtryk.

Et billedforløb kan evt. tage udgangspunkt i en kunstretning eller en særlig kunstner. Vi underviser ikke decideret i kunsthistorie, men breder kunstbegrebet ud til at omfatte andet og mere end det ekspressionistiske maleri, som børnene ofte forbinder med Kunst. Vi præsenterer billedkunsten og enkelte kunstnere eksemplarisk udvalgt, i en forståelse af, at både børn og voksne kan tumle med de samme eksistentielle temaer i billeder (liv/død, glæde/sorg,  skønhed/grimhed m.m.).

Vi tager på museumsbesøg med børnene, for at de får mulighed for at møde de originale værker, få indblik i museernes måder at præsentere værkerne på og lære, hvordan man opfører sig på et museum.

En del af undervisningen handler således også om, hvordan og hvor billeder udstilles. Desværre har vi begrænsede udstillingsmuligheder på lilleskolen, primært grundet brandhensyn, men heri ligger samtidig en udfordring for kreative indfald.