Grønlandsemne
Kamik kajak hvor er min anorak sæl og sne se en julefe! Hundeslæde hundeslæde løber stærkt hvad skal vi væddeGrønlandsemnet i 2.klasse var et langt og spændende emne, der varede i 9 uger og afsluttede med en teaterforestilling, hvor klassen viste, hvad de havde lært.
Som optakt til emnet så vi tre små kortfilm om en pige der flytter fra Danmark til Grønland og begynder at gå i skole der. Vi talte om hvor anderledes levevilkår, grønlænderne har i kraft af deres storslåede natur og beliggenhed. Vi lavede mange danskfaglige aktiviteter med Grønland som tema. Disse omhandlede mest sammensatte ord og træning af sammenbunden skrift. Børnene skrev hver især en historie ud fra et billede af en grønlandsk dreng på en hundeslæde. Vi besøgte Grønlandssamlingen på Nationalmuseet. Vi fik også besøg af John, som havde levet og arbejdet som lærer på Grønland i 34 år.
Børnene havde forberedt spørgsmål til ham i deres logbøger, som dannede grundlag for den snak, vi fik. John lærte os også en masse grønlandske ord og fortalte historier og myter fra Grønland. Herefter gik vi i gang med teaterforestillingen, der tog udgangspunkt i den grønlandske myte om Havets Mor. Havets mor trækker fangstdyrerne til sig og får ugler i sit hår, hvis menneskene er onde ved naturen. Historien fik ekstra aktualitet, da der var meget fokus på den smeltende havis og det igangværende klimatopmøde i København. Børnene lavede remser af grønlandske ord og dannede små koreografier, som blev til en del af forestillingen. Op mod jul opførte klassen en flot forestilling om Grønland, der naturligvis også havde julemanden med.