Udslusning

Denne tekst
Vores arbejde med udslusningspædagogikken bliver samlet i denne tekst. Teksten vil løbende blive justeret og skal derfor betragtes som et levende arbejdspapir – en pædagogik i udvikling.  
Dele af teksten er overordnet pædagogik, som vi har lagt os fast på i skolens udslusning; andet vil være mere konkret og samtidig knyttet til netop de elever, som vi har i udslusningen i år.
 
Vi har valgt at lægge teksten ud på skolens hjemmeside, for på den måde at give hele forældrekredsen et indblik i denne del af vores skoleudvikling.
 
Hensigten er at ende op med beskrivelse af visioner og mål for udslusningen på lilleskolen.
 
 
Det overordnede
Arbejdet med børn på 6. klassetrin giver skolen nye pædagogiske muligheder. Vi har haft mange både vidtløftige ideer og konkrete forslag på bordet bl.a fra fællesforældremødet og har efterfølgende herfra valgt nogle rammer for undervisningen, som vi finder spændende, udfordrende og samtidig realistiske og brugbare på vores lilleskole.
 
Noget ligger fast på forhånd:
Lilleskolens formål er overordnet for al skolens undervisning. Undervisningen i 6. klasse er således en fortsættelse af den pædagogiske linje på skolens første 6. årgange.De specifikke fagmål er beskrevet i skolen samlede fagformål 
 
 
Tema: Kommunikation og medier
Undervisningen har som overordnet tema: kommunikation og medier.
Som en del af kommunikation vil der blive arbejdet med modtagerbegrebet: bevidsthed om, at kommunikationen skal målrettes til bestemte og bevidsthed om, hvilke signaler man sender gennem sin kommunikation.
 
Temaet ”Kommunikation og medier” vil have genklang i alle årets emnearbejder.
Eksempler herpå fra undervisningen i år i 6. klasse:
 
Film:
manuskript, story-board og indspilning
 
Reklamer:
her arbejdes bl.a. med mediernes kommunikative virkemidler, kan man vise noget, så modtageren tror at det er noget andet? / hvad vises og hvad ser vi mon?
 
Fantasy:
litteraturgenre; populær hos børn og unge i både tekst og filmmedier
 
Robotter:
robotter som medie. Hvorfor robotter og hvordan kan vi bruge dem, så livet bliver rigere/fattigere at leve? Moralske dilemmaer i forhold til robotter i fremtiden: mennesket overfor robotten
 
Skæve historier med inspiration i Louis Jensen:
børnene skriver hver deres historie, som skal læses op for resten af skolen i små stedspecifikke installationer forskellige steder på skolen. Skolens huskunstnere deltager i den del af undervisningen, som omhandler fremførelse af fortællingerne. De har fokus på, hvordan man kan påvirke tilhørerne gennem iscenesættelse af oplæsningen.
 
Hjemkundskab:
herunder holde restaurant for hjemmegruppens forældre en aften: hvilke signaler ønsker vi at sende til forældrene med vores restaurant og hvordan skal restauranten så indrettes?
 
 
Emnearbejdet generelt
Børnenes arbejde med enkelte emner vil i 6. klasse blive drejet i retning af Projektopgaven, som børnene vil møde senere i deres skoletid. Børnene vil blive undervist i at lave enkle problemformuleringer samt i at fremlægge opgaven med en musisk drejning, som det forventes i selve projektopgaven.

Dansk
Beskrives mere udførligt her efter at dansk-fagformålet er ført ajour med 6. klasse på lærermøde
Læse romaner med henblik på fælles analyse
 
 
Matematik
Som beskrevet i lilleskolens fagformål
 
 
Engelsk
Som beskrevet i lilleskolens fagformål
 
 
Rytmik
Rytmikundervisningen udvides med, at 5. og 6. klasse undervises sammen i idræt en time om ugen i Grøndalscenteret. Skolen lejer to baner, hvor der er mulighed for at introducere forskellige sportsgrene. Børnene cykler derhen.
 
 
Billedkunst
Som beskrevet i lilleskolens fagformål.
Billeder defineres her som kommunikation i den visuelle kultur, som vi omgiver os med og medier anskues som redskaber, der med forskellig effekt kan bruges til at kommunikere gennem.
I løbet af 6. klasse skal børnene mindst en gang på kunstudstilling og arbejde videre ud fra indtrykkene. 
 
 
Musik
Bliver skrevet ind, når lilleskolens reviderede fagformål er færdigformuleret
 
 
Små - og store venner   
I år har vi bevaret ordningen med, at man får sin lille ven i 5. klasse. I løbet af året vil vi vurdere, hvorvidt det stadig er det mest hensigtsmæssige.
I 6. klasse beholder man sin lille ven. Relationen til den lille ven er i år forskudt i retning fra hjælper til formidler. Den lille ven har ikke længere samme behov for det tætte forhold til sin store ven og i 6. klasse vil der ikke længere blive indlagt legetimer med de små venner, men i stedet timer hvor de store venner underviser deres små venner. Højtlæsning, fremlæggelse af emner, billedkunst, generalprøver m.m.

Plenum
5. og 6. klasse er dirigenter på skift; 5. og 6. klasse er referenter sammen  – en fra hvert klassetrin.
 
 
Skolepraktik
En uge. Ligger fremover i 6. klasse
I skolepraktikken går eleverne i skole i en uge i den klasse, som de skal videre i i 7. klasse.
Formålet er, at børnene får tryghed ved skoleskiftet: de lærer deres nye klassekammerater og lærere at kende; de kan sammenligne deres egen faglighed med de nye rammer og de kan fornemme kultur og omgangsformer på deres kommende skole.
Op til skolepraktikken undersøger børnene fakta om den skole, som de skal gå i og de skriver brev til den klasse, som de skal i praktik hos.
I selve praktikugen skriver børnene dagbog.
Efter skolepraktikken udarbejder de en rapport om deres oplevelser. Rapporten kan bruges året efter af den følgende 6. klasse.
 
 
Erhvervsbesøg   
En uge.  
I erhvervspraktik er børnene ude på hver deres arbejdsplads i en uge. Flere elever kan komme sammen, hvis arbejdspladsen accepterer det. Børnene får en kontakt på arbejdspladsen, som hjælper dem. De deltager så vidt muligt i det daglige arbejde.  
   Ugen indgår både som en teoretisk og en konkret side af undervisningens perspektiv udad mod omverdenen. Op til ugen arbejder eleverne med interview-begrebet og de udformer en række relevante spørgsmål, som de skal bruge i et interview med deres arbejdskontakt i løbet af praktikugen. Hjemmegruppelæreren kommer på besøg hos alle børnene en gang i løbet af ugen, for at se, hvordan det går. Efter praktikugen arbejder børnene med, hvordan de kan fremlægge deres erfaringer for de øvrige elever i en fællestime. Fremlæggelsen skal være mundtlig og visuel – kan f.eks. være et powerpoint-show – og skal blandt andet indeholde en vurdering af, om stedet kan anbefales som praktiksted for kommende elever.
   Børnene er yngre end normale erhvervspraktikanter. Erhvervspraktikken er derfor en slags ”for-praktik”, hvor børnene får mulighed for at møde andre rammer og forventninger end lilleskolens samt deltage i et anderledes arbejdsfællesskab.  
 
 
Organiseringen af undervisningen
Undervisningen foregår i en pavillon på boldbanen, indtil Schrøders Hus er ombygget til et udslusningshus for 5. og 6. klasse. 5. klasse og 6. klasse har pavilloner ved siden af hinanden, således at de fysiske rammer giver rammer for samarbejde de to grupper imellem.

Lejrskole
Hvert 4. år tager alle på skolen på fælleslejrskole i maj måned. Næste fælleslejrskole er i maj 2011. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan lejrskolen i 6. skal være fremover
 
 
Sove på skolen
I 6. klasse indlægges en overnatning på skolen sammen med hjemmegruppelæreren.
I år har overnatningen været sammen med 5. klasse for at styrke sammenholdet mellem de to klasser.
 
 
Ture ud af huset
Undervisningen på 6. klassetrin er på mange måder orienteret mod verden udenfor skolen.
I undervisningsplanlægningen indtænkes ture ud af huset i forbindelse med emnearbejde og billedkunst. Børnene har haft trafikundervisning i skolen og er blevet så selvhjulpne, at de selv kan møde frem til og tage hjem fra aftalte bestemmelsessteder i byen. Det giver bedre mulighed for at tage på ture.
 
 
Hjemmearbejde
Omfanget af hjemmearbejde øges i 6. klasse. Hjemmearbejdet har ikke karakter af traditionelt dag – til – dag arbejde med de næste sider i en bog; men er i stedet overvejende større selvstændige opgaver med længere afleveringsfrist, (således at børnene har mulighed for at hente hjælp hos lærerne undervejs). På den måde får børnene mulighed for at lære deres individuelle arbejdsmetoder at kende og sammen med lærere og forældre at vurdere det mest hensigtsmæssige arbejdsvaner: - er jeg typen, der laver det med det samme? – fordeler jeg arbejdet udover ugen? – laver jeg det hele den sidste dag, før det skal afleveres? Et formål med hjemmeopgaver bliver således, at børnene derigennem kan lære at strukturere deres tid.
I hjemmeopgaverne præsenteres ikke nyt stof, men udelukkende stof, som børnene har gennemgået på skolen.
Matematik skal afleveres fast hver uge.
 
 
Sidste skoledag
Fodboldkamp mod lærerne, overrækkelse af hatte i salen, autografer på hattene, Tivoli-tur med forældre